Michael Laudrup
By Martin DalgaardMichael Laudrup maleri. Størrelse 100×80 cm. Malet med windsor akrylmaling på high quality lærred. Pris 3400 kr.
Michael Laudrup behøver ikke den store omtale, men synes alligevel at hans karriere skal vedhæftes maleriet.
kilde wikipedia
Han startede sin karriere i de danske klubber Kjøbenhavns Boldklub og Brøndby IF, før han blev solgt til Juventus FC i Italien. Fra 1983-85 spillede han dog i Rom-klubben SS Lazio, men han er måske bedst kendt for sin tid i de spanske klubber FC Barcelona og Real Madrid, med hvilke han vandt fem mesterskaber. Efter Real Madrid spillede han for Vissel Kobe i Japan, inden han sluttede sin klubkarriere med at vinde det hollandske mesterskab med Ajax Amsterdam.
Umiddelbart ville han være selvskreven til at vinde EM i 1992 med Danmark, men havde selv meldt fra til landsholdet pga. spillemæssige uenigheder med den daværende landstræner Richard Møller Nielsen. Michael vendte dog tilbage til landsholdet i en VM-kvalkamp mod Litauen i 1993, og var efterfølgende med til at vinde Confederations Cup i 1995.

Michael Laudrup på frimærke fra Paraguay – VM i Mexico 1986 mod Spanien
Laudrup spillede 104 landskampe for det danske fodboldlandshold, hvilket placerer ham i top 5-gruppen. Han debuterede på sin 18-års fødselsdag i 1982 mod Norge (hvor han scorede i 2-1 nederlaget) og spillede sin sidste landskamp mod Brasilien i kvartfinalen ved verdensmesterskabet i 1998. Laudrup scorede 37 mål for landsholdet.
Michael Laudrup har i sin karriere vundet det italienske forboldmesterskab én gang (1986), det spanske fodboldmesterskab fem gange (1991, 1992, 1993, 1994, 1995) og det hollandske forboldmesterskab én gang (1998). Han har desuden vundet europacuppen for mesterhold (nu UEFA Champions League) i 1992.
To gange har han modtaget prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark, i 1982 og 1985 samt blevet kåret til Årets Træner i Danmark i 2003 og 2005.
I 2004 blev Michael Laudrup udpeget af Pelé til FIFA 100 – en liste over 125 af de bedste, nulevende spillere. Det skete i forbindelse med FIFA’s 100-års jubilæum.
Franz Beckenbauer har udtalt, at Pelé var verdens bedste fodboldspiller i 1960′erne, Johan Cruyff var den bedste i 1970′erne og Diego Maradona var bedst i 1980′erne, men Michael Laudrup var det i 1990′erne.
Michael Laudrup blev i 2006 kåret til Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde.
[redigér] Trænerkarriere
Laudrup var fra 2002 – 2006 cheftræner for Brøndby IF. Efter at have stoppet som aktiv spiller blev Michael Laudrup af Morten Olsen hentet som hjælpetræner for det danske fodboldslandshold. Han fungerede i den rolle et par år, inden han blev hentet til sin gamle klub, Brøndby IF, han var 2002-2006 klubbens cheftræner med John “Faxe” Jensen som assistent. I tiden med Laudrup som træner vandt klubben landspokalturneringen to gange samt danmarksmesterskabet i 2005. I juni 2006 valgte han imidlertid selv at sige stop og holde en mindre pause.
Tirsdag den 17. juli 2007 blev han efter længere tids “offentliggørelse” i pressen, officielt præsenteret som ny cheftræner i Madrid-klubben Getafe CF, som spillede i La Liga. Desuden fulgte John “Faxe” Jensen med til klubben, hvor han skulle endnu engang skulle fungere som assistenttæner. Efter en enkelt sæson valgte trænerduoen dog at stoppe i den spanske klub.
Den 12. september 2008 blev Laudrup præsenteret som ny cheftræner for den russiske storklub Spartak Moskva, et job han dog kun besad frem til 15. april 2009. Efter en dårlig start på den nye russiske sæson blev han fyret efter at have tabt en pokalkamp til lokalrivalerne Dynamo Moskva med 3-0.
ArtGaard kunst.
